Den 18. juli mødtes vi til boller, kaffe og kage hos Karin og Bent. Og så var det også vores 3. generalforsamling. Læs mere om året der gik, årsregnskabet og fremtidsplaner med Fibia, i Referat 010 – generalforsamling 18.07.18
Kategoriarkiv: Tidsplaner
Generalforsamling 05.08.17
Den 5. august mødtes vi til hyggeligt samvær, kaffe og kage hos Joan og Uffe. Det var kun anden gang vi holdt generalforsamling og måske kommer der ikke mange gange igen. Læs mere om året der gik, årsregnskabet og fremtidsplaner med Fibia, i Referat 008 – generalforsamling 05.08.17.
Generalforsamling 5. august – indkaldelse
Så er det tid til at holde vores næste årlige generalforsamling og det vil vi gerne gøre lørdag, den 5. august 2016, kl. 13 hos Joan og Uffe.
Vi kommer til at snakke om foreningen fremtid, så mød talstærkt op 😉
Dagsorden ifølge vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år og planer for det kommende år
- Fremlæggelse af årsregnskab og budget og evt. kontingent til godkendelse
- Behandling af indkomne forslag
- Valg til bestyrelsen – formanden er på valg
- Valg af revisor
- Eventuelt
Vedr. pkt. 4:
Bestyrelsen foreslår at hæve kontingentet lidt (fra 725 til 750 kr. per kvartal) for at øge foreningens likviditet.
Vedr. pkt. 5:
Derudover foreslår bestyrelsen at tilbyde tilslutning med rabat (kun månedligt kontingent, ikke delvis betaling af fællesudstyr) til flere naboer for at minimere vores tab når vi får Fibernet. (Se også referat fra sidste bestyrelsesmøde og de sidste måneders indlæg her på hjemmesiden.)
Alle medlemmer kan fremsætte flere forslag til afstemning på generalforsamlingen senest 2 uger før afholdelse. Send dem gerne til Claudia (sekretaer@klinte.net), så opdaterer vi dagsordenen her på hjemmesiden. I må også meget gerne lige sige om I kommer, og om der er nogle der vil give kage 😉
Bestyrelsesmøde 24.06.17
Vi mødtes for at forberede generalforsamlingen om nogle uger og snakke om klinte.nets fremtid. Læs mere i Referat 007 – bestyrelsesmøde 24.06.
Tør man opsige?
Jeg blev i sidste uge spurgt “kan jeg opsige mit fastnet telefoni/adsl abonnement nu” – og jeg svarede tøvende. Nu har vi en uges erfaring mere og den har været god. Selv under tordenskyllerne i sidste weekend, holdt forbindelsen sig fint kørende. Læs resten
Så er de første på
Det har været et par travle uger for de aktive på klintenettet, hvor vi har rodet med at få det tekniske til at fungere. Jeg beklager, at jeg ikke har fået taget mig tid til at holde jer opdateret her på bloggen.
I den sidste uges tid, efter at Fibia endelig fik sat gang i fiberen, har vi kørt test på 2 forbindelser. En til formandens hus og en til kassererens 🙂
Så er udstyret kommet
I slutningen af sidste uge blev alt udstyret leveret. Det er faktisk ikke så stort, som man kunne forvente, hvis man har siddet og set på billeder på fabrikantens website. Udendørs enheden til forbrugersiden, er nogenlunde på størrelse med en god burgerbolle.
Derimod er den fælles antenne, der skal sidde på Bakkegården, en pæn stor sag.
Bortset fra fiberforbindelsen mangler der nu kun småting, og vi kan fint komme i gang med at montere det hele på mandag som planlagt. Det vil være fint at få det sat op inden fiberforbindelsen kommer, så vi kan afprøve det, og det er klart til den tid.
Fiberen på vej
I dag kom manden der planlægger hvor der skal graves og hvordan fibernettet kommer ind på Bakkegaarden. Han sagde at de graver i næste uge….
Så nu går det stærkt!
Vi er i bestillingsfasen.
Bakkegården har nu skrevet kontrakt med Fibia-Erhverv om levering af 100/100 Mbit fiber. De siger de skal bruge 8 uger til at lægge det ind. Det er lidt længere end de 3 uger de oprindeligt stillede os i udsigt.
Jeg forhandler i øjeblikket med en leverandør om priser og hvilket antenne udstyr vi skal bruge. De oprindelige overslag var baseret på det udstyr de gennem flere år har benyttet med rimeligt gode erfaringer på Samsø. Der er dog senere kommet nye modeller til – og vi kan tilsyneladende uden at det koster ret meget mere, fremtidssikre ved at gå til nyere og hurtigere modeller.
Hvornår?
Vi bestiller en udstyr og fiber forbindelse til Bakkegården, så snart vi har en melding om hvornår at træerne mod vest bliver fældet. Fibia-erhverv har en leveringstid på 3 uger. Herefter bliver der en arbejdsweekend for medlemmerne (hvis vi altså ikke vælger at betale os fra det), med at montere antennen og centraludstyret.