Kategoriarkiv: Diverse

Hurtigere, – dyrere nu – men kortere binding

Ved sidste generalforsamling fik bestyrelsen bemyndigelse til at forhandle med vores net leverandør om en kortere bindingsperiode, mod at vi betalte lidt mere og også fik lidt mere fart på. Så da Fibia privat endelig meldte en tidsplan for tilslutning i vores område, tog jeg kontakt med vores nuværende leverandør Fibia Erhverv.

Vi blev tilbudt, og har sagt ja til, en opgradering til 2 en halv gang så hurtigt, og at bindingen til gengæld kun løber til nytår. Sådan ser økonomien ud, samlet for hele foreningen.

Læs resten

Rigtig fiber

Fibia er nu på vej til dit område

Jeg har i dag modtaget information fra Fibia om at vi de planlægger at lægge fiber ud på Østmøn i løbet af sommeren, og at tilslutning vil ske i perioden Juli – September. Det er jo lidt med blandede følelser, da vores nuværende aftale med Fibia erhverv løber et års tid mere. Det bliver dejligt at vi kan slippe ansvaret og arbejdet med at drive bogholderiet vores forening, – vi får mulighed for mere hastighed hver i sær, samt tv i høj kvalitet. På den anden side er det jo træls at skulle betale for 2 forbindelser et år frem.

Meeeen…  nu har jeg jo set tidsplaner fra Fibia et par gange før, så lad os nu se hvornår vi reelt får mulighed for at tilslutte os.

Nu da vi har fået en tidsplan, vil jeg igen tage kontakt til Fibia erhverv, og høre om vi kan forhandle om vores nuværende kontrakt/linje.

Valg af mobil i udkanten

kunsthovede og hånd med mobil i test opstillingFor os der bor her på Østmøn, er det meget relevant hvor svagt et signal vores mobiltelefoner kan klare sig med

Aalborg Universitet har for Telestyrelsen lavet en undersøgelse af en række af de mest populærer mobiltelefoner på det danske marked. Undersøgelsen forholder sig udelukkende til hvor god telefonen er til at modtage og sende tale eller data.

Rapporten er ret teknisk, men bare spring  frem til side 8, 9 eller 10 og overvej telefonerne fra toppen af listen. Du finder rapporten her.

Selv er jeg alligevel ikke typen der kunne finde på at købe en iPhone og undersøgelsen viser også, at de nok heller ikke er det smarteste valg her i området. Og hvis man alligevel vil lade design og brugervenlighed gå forud for telefon funktionaliteten, så husk at iPhones skal holdes i højre hånd.

 

Fælles arbejdsdag – så kom vores udendørs udstyr på plads

Vi befinder os i Danmark, anden pinsedag 2016. Hele landet hygger i sommerhus. Hele? Nej, en lille by på Østmøn har gang i noget. Alle medlemmer af foreningen Klinte.net er mødt op for at sætte fællesantennen på Bakkegaarden og for at komme modtager-enhederne på de forskellige huse.

Efter en lang dag var alt udendørs udstyr sat op. Nu mangler vi kun noget indendørs udstyr – og så lige fiberen til Bakkegaarden.

Fri sigt til Bakkegaarden

Så har Anders været flittig – og træerne forrest i frugthaven mellem Bakkegaarden og Skov Lund er fældet. Nu er der fri sigt til Bakkegaardens vestgavl, hvor antennen skal placeres.

Udsigt fra bymidten – før og nu: