Hvilken telefon/udbyder?

Nu vi har fået godt og hurtigt internet i husene i Busene, kommer næste spørgsmål: Hvilken telefon/telefoni udbyder skal man vælge?

Jeg har tidligere varmt anbefalet Fonet, og det vil jeg stadig ikke ikke tøve med at gøre. Især hvis man er typen, der godt kan lide en “fastnet” lignende telefon. Selv har vi en løsning, hvor vi både har “fastnet” (i form af en IP telefon vi bruger både i Ugerløse og Busene) – og mobil abonnement hos Fonet. Ved at samle mobil og ip-telefon abonnement  hos Fonet, er alle telefonerne samlet på samme nummer. Altså ringer både mobil- og ip-telefonerne ved opkald, alle benytter samme nummer – og vi kan besvare/ringe op på alle telefoner.

Men mange (altså andre steder end Busene) er jo i dag tilfredse med kun at have en mobil telefon , og på det seneste er nogen mobil selskaber begyndt at tilbyde wifi opkald. Det betyder at din mobiltelefon af sig selv kobler om til at fungere igennem wifi, og dermed også i Busene via vores net. Først ude var 3  som kørte test med iPhone brugere her i foråret, og nu kører Telenor også wifi opkald på nogen udvalgte telefon modeller, – flere modeller følger løbende. TDC meldte i februar, – om nogen måneder, så de er vist også klar.

Flere af mine kollegaer bruger det, de siger det virker godt og at samtalekvaliteten er fantastisk. Næsten som at stå ved siden af hinanden og snakke.

Så står du foran at købe ny mobil, så vær sikker på at den understøtter 4G samt Wi-Fi Calling. For iPhone skal du have mindst en model 6/6 Plus, 6S eller 6S Plus.